Ledige stillinger

Poppelgården Familiecenter søger lærer til Ustart


Samarbejde, samskabelse og tværprofessionelt teamsamarbejde er grundsten i dette spændende job. Motiveres du af, at kunne gøre en forskel for børn i udsatte situationer og hjælpe dem tilbage i skolefællesskabet, så er denne stilling noget for dig.

Vi søger en faglig stærk, engageret og kreativ teamkollega i vores Ustart team, som leverer håndholdt forandringsarbejde i form at fx skoleinterventioner, supervision af lærere, familiebehandling, assesment og netværksarbejde. Som del af Ustart får du mulighed for at arbejde tværprofessionelt med dygtige og dedikerede kollegaer omkring at skabe bevægelse og udvikling i særligt fastlåste og komplekse sager, hvor børn og unge har problematisk skolefravær. Vi er optaget af ”det der virker” for det enkelte barn og familien, og vi justerer adaptivt indsatserne herefter og arbejder ind i alle de mange livskontekster og fællesskaber som udgør barnets liv.

Du skal derfor trives i kompleksitet og en til tider travl arbejdsdag med varierende arbejdsopgaver, der peger ind i mange forskellige kontekster. Det kræver at du står stærkt forankret i egen faglighed og samtidig er nysgerrig på andres. Du skal have lyst og mod til at være kreativ og nytænkende, og samtidig bevare overblikket og roen, når der er udfordringer på vejen. Du skal have flair for organisatorisk overblik og selvstændighed ift tilrettelæggelse af eget arbejde. Du skal være ambitiøs og venlig samt god til at kommunikere – ikke mindst hvad du har brug for hjælp til. Og du skal have lyst til at udvikle og samarbejde tæt med teamkollegaer.

Ustart består af fem kollegaer forankret i forskellige faglige baggrunde og kommunale centre (socialrådgiver, psykolog, kontaktperson, PPR-psykolog, familiebehandler) og en teamleder (psykolog) som arbejder sammen om sagerne. I teamet er sammenhold, kreativitet og faglighed centrale værdier. Teamets arbejde er inspireret af og udviklet på baggrund af systemiske principper samt AMBIT (Adaptive Mentalization-based Integrative Treatment) som rammetænkning om arbejdet med udsatte børn med komplekse problemer, store netværk og ind imellem lav motivation for hjælp. De skræddersyede løsninger findes gennem dialog med familierne og deres professionelle netværk og evalueres løbende med FIT (Feedback Informed Treatment).

Vi forventer at du:

  • Har en grunduddannelse som lærer og indgående kendskab til skoleverdenen
  • Har supplerende efteruddannelse indenfor fx systemisk/mentaliseringsbaseret arbejde
  • At du har erfaring med at arbejde med udsatte børn og holder af at lave utraditionelle løsninger i arbejdet
  • At du trives i at arbejde selvstændigt og løfte i flok
  • At kollegial støtte og samarbejde er centrale værdier i dit arbejde
  • Har en nysgerrig og humoristisk tilgang til arbejdet samt faglig gejst og teamånd

Vi tilbyder:

  • Et velfungerende team med høj faglighed og et godt sammenhold
  • Et team hvor fagprofessionelle grænser fylder meget lidt og fokus på sagen meget
  • Mulighed for at gøre en forskel for udsatte børn og familier
  • Stor frihed i planlægning af arbejdstid
  • Gode supervisions og uddannelsesmuligheder

Du vil blive ansat på Familiecentret Poppelgården, men med opgaver i Ustart. På den måde vil du også blive del af det store og velfungerende faglige og sociale fællesskab på Poppelgården Familiecenter.

Ansøgningsfristen er 24. oktober 2021 kl. 12. Vi holder ansættelsessamtaler d. 27. oktober på Poppelgården Familiecenter, Byvej 98, 2650 Hvidovre. Stillingen er på 37 timer og er til besættelse 1. december 2021. Ansøgning kan ske elektronisk via Hvidovre Kommunes hjemmeside.

Vil du vide mere om stillingen eller har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Mai Juul Andersen på afm@hvidovre.dk. Du kan ligeledes læse om Poppelgården Familiecenter på www.poppelgaarden.hvidovre.dk

Du kan også læse om Ustart i artiklerne:
Stokholm, M, Andersen, M.J. et al. (2019) Ustart – udviklingsstart til børn og unge med skolevægring i Hvidovre kommune. I: Skolens fraværende børn - årsager og indsatser. Kapitel 7. Dafolo
Artikel 12 årige Tobias er kommet tilbage i skole
Artikel U-start ikke to sager om skoleværing er ens

Tryk her for at ansøge via Hvidovre Kommunes hjemmeside.