Intensivperiode kan tilbydes i Familiebehandlingsforløb og i Praktisk Pædagogiske Støtte forløb og bliver visiteret internt i Familiecentret i samarbejde med Familierådgiver. Intensivperioden sættes i gang, når Familiecentret og Familierådgiver vurderer at det er vigtigt med en hyppig og tæt kontakt mellem familien og familiekonsulenterne, for at skabe den ønskede forandring.
I vurderingen indgår også familiens mulighed for at mødes ofte, samt erfaringer fra tidligere indsatser. Ofte kan der være forhold i familien, som gør at forældrene har brug for en hyppigere og tættere støtte i forandringsarbejdet. Som forældre vil man opleve at få en tæt og konkret hjælp til at få afprøvet nye måder at være sammen på i familien, samt en tættere dialog og støtte til at holde fast i positive forandringer.
Intensivperioden starter altid med en konkret aftale mellem forældrene, familierådgiver og familiekonsulenterne. I aftalen afstemmes hyppighed og mål og der lægges en konkret plan for, hvad der arbejdes med i de kommende 2 måneder og hvordan netværket deltager. Statusmøder vil inkludere netværk og være hver 2. måned. På statusmødet evalueres de konkrete mål og hyppighed og mål afstemmes for den næste periode.